22 år – studerende i økonomi ved Universitetet i Århus (Jylland) – født i Vejle den 14. september 1921 – medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.
I 1941 begyndte han sin antifascistiske virksomhed ved at samarbejde med illegale aviser – blev derefter kurer og til sidst leder af en gruppe sabotører, især beskæftiget med jernbanesabotage.
Anholdt den 16. september 1943 i Århus efter en angivelse – overført til fængslerne i Århus – tortureret.
Stillet for den tyske militærdomstol i Århus den 24. november 1943.
Henrettet den 2. december 1943 i Skæring Hede sammen med fire andre patrioter.
29. november 1943
Kære mor,
Jeg har endnu ikke hørt noget om min ansøgning om benådning, og for at være ærlig er jeg derfor lidt urolig i sindet. Du ved, at jeg er en filosof, om end en lille en, en filosof, der tager livets forskellige udtryk uden megen ophidselse, ja med en vis skepsis.
Under alle omstændigheder er du årsagen til min nuværende nedtrykthed, for trods dine smukke og ædle forsikringer kan jeg ikke frigøre mig fra følelsen af at have svigtet dig og ikke levet op til dine drømme.
Når jeg tænker på alt, hvad du har været for mig — din tålmodighed, dine ofre og den kærlighed, du altid har haft til dine børn — føler jeg mig svag, og tårerne kommer i mine øjne, følelser jeg normalt forsøger at undgå.
Jeg tror ikke, at den bedste medicin mod en situation som min nuværende er at gennemgå de glæder og den lykke, jeg har haft i dette liv.
Men på den anden side er dette et glimrende “es i ærmet”, når de kolde skygger af tvivl angriber dig og spørger: “Hvad har jeg egentlig fået ud af alt dette?”
Nogle siger, at dødsårene er halvfjerds, men man må ikke glemme, at barndommen og ungdommen i vores minder repræsenterer det sande liv.
For i de år længes man efter hele verden.
Jeg tror, at før man fylder tyve, er det for de fleste mennesker allerede fastlagt, hvem der vil være svag, og hvem der vil være stærk nok til at møde livets storme.
Derfor får vi allerede i den alder muligheden for at forstå menneskets liv og dets sande formål.
2. december
Kære mor,
I nat må jeg pludselig stå op midt om natten. Jeg frygter, at dette er enden.
Men min forsvarer havde sagt, at jeg kunne stole på benådningsansøgningen.
Farvel mor, tak for din godhed. Farvel Grethe og lille Jens, som jeg ikke fik at se.
Pas godt på jer.
Georg
22 years old – student of economics at the University of Århus (Jutland) – born in Vejle on September 14, 1921 – member of the Danish Communist Party.
In 1941, he began his anti-fascist activity by collaborating with underground newspapers – later became a courier and eventually the leader of a group of saboteurs, particularly involved in railway sabotage.
Arrested on September 16, 1943, in Århus following denunciation – transferred to the prisons of Århus – tortured.
Tried on November 24, 1943, by the German military tribunal in Århus.
Executed on December 2, 1943, at Skæring Hede, together with four other patriots.
November 29, 1943
Dear Mom,
I have not yet heard anything about my petition for pardon, and frankly, I am therefore in a somewhat restless state of mind. You know that I am a philosopher, though a small one, a philosopher who takes life’s various manifestations without much excitement, indeed with a certain skepticism.
In any case, you are the cause of my current sadness, for despite your beautiful and noble reassurances, I cannot free myself from the feeling that I have failed you and not lived up to your dreams.
When I think of all you have been for me — your patience, your sacrifices, and the love you have always shown your children — I feel weak, and tears come to my eyes, feelings I usually try to avoid.
I do not think that the best remedy for a situation like mine is to review the joys and happiness I have experienced in this life.
But on the other hand, this is an excellent “ace up one’s sleeve” when the cold shadows of doubt attack you and ask: “In the end, what have I gained from all this?”
Some say that the years of death are seventy, but one must not forget that, in our memories, childhood and youth represent true life.
For during those years one aspires to the whole world.
I believe that before the age of twenty, it is already determined for most human beings who will be weak and who will be strong enough to face the storms of life.
Therefore, already at that age, we are given the chance to understand human life and its true purpose.
December 2
Dear Mom,
Tonight I must suddenly get up in the middle of the night. I fear this is the end.
Yet my defender had told me that I could rely on the request for pardon.
Goodbye, Mom, thank you for your kindness. Goodbye Grethe and little Jens, whom I did not see.
Be well.
Georg
Pingback: The iron remembers | Space Epics – Stories from the Multi-Verse